Persondataret

Persondataforordningen (”GDPR”) og Databeskyttelsesloven er blevet en naturlig del af hverdagen for de fleste erhvervsvirksomheder.

Hos PERSSON rådgiver vi om reglernes overholdelse og vi bistår, når reglerne er blevet tilsidesat, f.eks. når personer har været genstand for brud på de databeskyttelsesretlige regler.

Kontakt os i dag

Hos Persson fører vi en række meget principielle sager, der er anlagt af borgere i Gladsaxe Kommune i anledning af kommunens behandling af deres personoplysninger.
Sagerne er de første af deres art i Danmark vedr. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger (”Persondataforordningen” eller ”GDPR”).

Baggrunden for sagerne er, at der i november/december 2018 blev stjålet 4 bærbare computere fra Gladsaxe Kommunes rådhus. På den ene computer var der gemt et regneark med personoplysninger om 20.620 borgere, som var udarbejdet af kommunen til brug for kontrol af mellemkommunal refusion. Computerens harddisk var ikke krypteret, og lagringen af regnearket på lokaldrevet var en overtrædelse af kommunens egen sikkerhedspolitik.

Under sagerne gør vi på vegne borgerne gældende, at de er berettiget til tort-godtgørelse i henhold til Persondataforordningens art. 82, som bærer overskriften ”Ret til erstatning og erstatningsansvar”. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at ”enhver, som har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af [Persondataforordningen], [har] ret til erstatning for den forvoldte skade fra den dataansvarlige eller databehandleren.” I Databeskyttelseslovens § 40 er der en (nærmest) ordret gengivelse af art. 82, stk. 1.

Foreløbigt har vi af 3 dommere i byretten fået medhold i, at der ikke i Persondataforordningen er bestemmelser, som giver holdepunkter for at lægge til grund, at EU-lovgiver med bestemmelsen i artikel 82, stk. 1, har villet begrænse retten til erstatning således, at der kun kan kræves erstatning for økonomisk tab. Derimod fastslås det udtrykkeligt i præambelbetragtning nr. 146, at begrebet ”skade” bør fortolkes bredt i lyset af retspraksis ved Domstolen, således at det fuldt ud afspejler formålene for forordningen.

Imidlertid er borgerne i Gladsaxe Kommune ikke de facto tilkendt tortgodtgørelse, således som vi har krævet, da retten har fundet, at borgerne ikke konkret har været udsat for en sådan krænkelse, at der er grundlag for at fastslå, at de er berettiget til godtgørelse efter artikel 82, stk. 1.

Denne anden del af dommen mener vi er afgørende forkert, da Danmark er forpligtet til at fortolke unionsretlige begreber og legaldefinitioner i EU-retten EU-konformt.

Sagerne skal for i Østre Landsret til september 2024.

Skriv til os

+45 33 43 33 33

PHONES OUT OF SERVICE 

Our phones will be out of service from Monday, July 14, 2025, to Friday, August 1, 2025 (both days included). 

In urgent matters please do not hesitate to contact us by phone: + 45 22103302.

Emails sent to mail@perssonlaw.dk will be answered, although not necessarily with the usual rapidity. 

We extend our best wishes for a pleasant summer.

 

 

SOMMERFERIELUKNING AF TELEFONER

Vores telefoner er lukket i perioden mandag den 14. juli 2025 til fredag den 1. august 2025 (begge dage inkl.).

I uopsættelige tilfælde kan vi kontaktes på telefon: + 45 22103302.

E-mails, der tilstilles mail@perssonlaw.dk, besvares løbende, omend ikke nødvendigvis med den sædvanlige hastighed.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer.