PROCEDUREADVOKATER MED STOR ERFARING I KONFLIKTLØSNING

Vores procedureadvokater har mere end 20 års erfaring med indenretlig- og udenretlig behandling af tvister, herunder konfliktløsning.

Vi har møderet for Højesteret, hvor vi gennem årene har ført en række højtprofilerede og principielle sager med stor juridisk kompleksitet og offentlig interesse.

Sagerne er blevet os betroet, fordi vi er dedikerede og leverer høj juridisk faglighed. Vores kommunikation er skarp og præcis. Og så er vi grundige og har en stærk evne til at bevare overblikket – også når stoffet er omfattende og sagen kompleks. Det sætter os i stand til at skære alt det overflødige fra.

PERSSON advokatfirma er beskikket af Justitsministeriet til at føre sager for Højesteret for parter, der har fri proces.

Vi er medlem af Højesteretsskranken og Danske Procedureadvokater.

Kontakt os i dag

Erfaring med store sagsporteføljer

Vores erfarne teams i henholdsvis PERSSON:AVIATION og PERSSON:INKASSO har indgående erfaring med store sagsporteføljer, der behandles under den forenklede proces (Retsplejelovens kap. 39) – dvs. krav, som har en økonomisk værdi af højst kr. 100.000.

Gennem de seneste 13 år har vi f.eks. ført mere end 45.000 retssager for flypassagerer omkring flykompensation og refusion af flybilletter.

Vi har, med andre ord, systemerne, erfaringen og ekspertisen til at håndtere selv meget store sagsporteføljer for professionelle partnere i Danmark og udlandet.

MENINGSFULD OG VÆRDISKABENDE RÅDGIVNING

Som erfarne procesadvokater repræsenterer vi små-, mellemstore og store virksomheder i retten.

Vi rådgiver om det forventede udfald, herunder procesrisiko, og inddrager altid alternativer til retssags- og voldgiftsbehandling i vores rådgivning, f.eks. forhandling og mediation.

En retssag kræver ikke bare juridisk ekspertise og indsigt i processuelle regler, men også strategiske evner, forhandlingsindsigt og forretningsmæssig forståelse.

Vi varetager hele processen, dvs. alt fra den indledende vurdering af kravet, indsamlingen af dokumentation (beviser), udarbejdelse af processkrifter og evt. forligsdrøftelser med modparten, ligesom vi naturligvis giver møde under hovedforhandlingen.

I samråd med klienten lægger vi en strategi, og vi arbejder dedikeret og målrettet for at opnå det bedst mulige resultat. Vores rådgivning skal skabe værdi og give mening.

HVORDAN FOREGÅR EN CIVIL RETSSAG?

Processen

En retssag kan forekomme både uoverskuelig og lang, hvis man ikke har prøvet det før. PERSSON advokatfirma giver dig her et overblik over processen og de ting, du kan forvente undervejs.

Sagens igangsættelse

En uoverensstemmelse begynder sjældent i retten. Forud for retssagen har parternes advokater som regel været i kontakt med hinanden, og man har forsøgt at nå til enighed – f.eks. kan parterne have drøfte forligsmuligheder.

En retssag igangsættes derved, at den ene part (sagsøger) indgiver en stævning til retten. Civile retssager i Danmark behandles på domstolenes sagsportal, Min Retssag.

Du kan finde et link til Min Retssag her: https://minretssag.dk/frontpage.

Stævningen skal – ifølge Retsplejeloven – indeholde sagsøgers påstand (det resultat, som sagsøger gerne vil opnå ved retssagen), en sagsfremstilling og sagsøgers anbringender (den juridiske begrundelse/argumentation for kravet).

Når stævningen er indgivet, og sagsøger har betalt retsafgiften, bliver sagen godkendt af rettens sekretariat. Herefter får den anden part – som nu benævnes ”sagsøgte” – en frist til at indlevere et såkaldt ”svarskrift”.

Sagens forberedelse

Med stævningens- og svarskriftets indlevering til retten, er den skriftlige forberedelse af sagen igangsat.

Der er herefter hjemmel i Retsplejeloven til at afholde et- eller flere forberedende retsmøder, ligesom parterne sædvanligvis indgiver yderligere processkrifter.

På et tidspunkt stopper forberedelsen, og sagen er klar til hovedforhandling.

 

Hovedforhandlingen i civile retssager

Hovedforhandlingen er det sidste møde i retten, og markerer afslutningen på den skriftlige forberedelse.

Under hovedforhandlingen får begge parter mulighed for at afgive partsforklaring, ligesom parterne hver især kan have indkaldt vidner.

Hovedforhandlingen afsluttes med advokaternes procedure, hvor de hver især opsummerer sagen og fremkommer med juridisk argumentation.

Hos PERSSON advokatfirma har vi stor erfaring med at give møde i retten, også i Højesteret.
Advokat Eva Persson har møderet for Højesteret og er også medlem af Højesteretsskanken.

Når hovedforhandlingen er slut, optages sagen til dom. Det er sjældent, at domsafsigelse sker i forlængelse af hovedforhandlingen. Som regel går der ca. 4 uger, førend retten afsiger dom.

Dommen

Når hovedforhandlingen er slut, optages sagen til dom. Det er sjældent, at domsafsigelse sker i forlængelse af hovedforhandlingen. Som regel går der ca. 4 uger, førend retten afsiger dom.

Anke

Hvis en af parterne er uenig i dommen, kan dommen ankes til en højere instans. Angår sagen krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst kr. 50.000, kan dommen dog kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til anke af dommen, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Domme, der er afsagt af en landsret som 1. instans, kan af parterne ankes til Højesteret, for så vidt ikke andet er bestemt ved lov.

Hos PERSSON advokatfirma hjælper vi dig med at forstå processen og forberede på en evt. hovedforhandling i retten. Uanset om du er sagsøger eller sagsøgt, appellant eller indstævnt:

Det skal være trygt at være klient hos os.

HVAD KOSTER EN RETSSAG?

Det er ikke billigt at føre en retssag. Advokatomkostningerne i en ”almindelig” – og relativt simpel – sag kan hurtigt løbe op i flere hundrede tusinde kroner. Er sagen kompleks og langvarig kan advokatomkostningerne blive endnu højere – særligt hvis sagen skal gennem flere instanser.

Vi kan sjældent give et klart bud på, hvad det vil koste at føre en sag i retten, men vi kan måske give et overslag. Prisen afhænger dog altid af sagens forløb, omfang og kompleksitet, herunder om der f.eks. skal afholdes syn- og skøn, og hvor mange dage, der er afsat til sagen i retten.

RETSSAGER OM FLYKOMPENSATION

Hvis du har været udsat for en flyforsinkelse eller aflysning eller hvis du f.eks. er blevet boardingafvist, kan vi henvise til Flyadvokaten, som er Danmarks eneste advokatfirma, som er specialiseret i flypassagerers rettigheder.

Dit potentielle kompensationskrav er helt op til Euro 600 (svarende til kr. 4.500).

Flyadvokaten tilbyder NO CURE, NO PAY.

Indsend din sag allerede i dag på Flyadvokaten.

CIVIL SAG ELLER STRAFFESAG – HVAD ER FORSKELLEN?

Formålet med en civil sag er, at løse en konflikt mellem to private parter (det kan være borgere, virksomheder eller organisationer).

Sagen kan f.eks. vedrøre et pengekrav, et erstatningskrav eller en skilsmisse.

I en straffesag er formålet derimod at fastslå, om en person har begået en forbrydelse efter straffeloven eller særlovgivningen (f.eks. Færdselsloven eller Våbenloven), herunder om personen skal straffes. Det er som hovedregel anklagemyndigheden (staten), der rejser tiltale i en straffesag.

I Danmark har vi formelt set tre forskellige straffe: Bøde, samfundstjeneste og fængsel, som kan idømmes betinget eller ubetinget. Fodlænkeordningen er en alternativ måde at afsone en fængselsstraf på højst 6 måneder.

Der gælder forskellige processuelle regler, afhængigt af, om der er tale om en civil retssag eller en straffesag. Reglerne om civile sagers behandling i retten fremgår af Retsplejelovens tredje bog, medens reglerne om straffesagernes behandling fremgår af fjerde bog.

PERSSON advokatfirma har stor erfaring med civile retssager men også private straffesager, hvor det altså ikke er anklagemyndigheden (staten), men en privat part – typisk den forurettede (offeret) – der rejser sagen mod en anden person. Sager om injurier og ærekrænkelse er private straffesager.

Du finder Retsplejeloven her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1101.

Skriv til os

+45 33 43 33 33

Ønsker du hjælp til én eller flere inkassosager?

Udfyld formularen

Jeg er ikke en robot