STRAF FOR INJURIER?
HVAD ER STRAFFEN FOR INJURIER?
Straffen for injurier afhænger af sagens konkrete omstændigheder, herunder hvor grov krænkelsen er, og hvordan den er fremsat.
Injurier kan straffes med bøde og – i særligt grove tilfælde – kan der også idømmes fængselsstraf med helt op til 2 år.
Bestemmelserne om injurier finder man navnlig i Straffelovens §§ 267 og 268.
HVAD ER INJURIER?
For at man kan straffe for injurier, skal ytringen være krænkende.
Det betyder, at ytringen – objektivt set – skal kunne skade en persons omdømme i andres øjne.
Hvis en ytring ikke generelt er egnet til at udgøre en ærekrænkelse, er det uden betydning, at en lidt ”nærtagende” person, føler sig krænket.
Ytringer vedr. en persons moral og egenskaber (løgnagtighed, upålidelighed osv.) er ofte omfattet af injuriebestemmelsen, men ikke altid. Det er tvivlsomt, om det er ulovligt at beskylde nogen for at være doven. Beskyldninger om grove strafbare forhold, vil som regel være injurierende.
Både urigtige beskyldninger og sande oplysninger kan i øvrigt være injurierende, hvis de fremsættes på en unødigt krænkende måde eller uden en saglig grund.
HVORNÅR
Ved vurderingen af, om der skal idømmes straf for injurier, lægger domstolene bl.a. vægt på følgende:
Ytringens indhold og alvor (er der f.eks. tale om beskyldning om grove strafbare handlinger?);
Om der er tale om gentagelse – Hvis man allerede er straffet for den samme ytring, kan man forvente en betydelig hårdere straf;
Om der er tale om en konkret beskyldning eller en generel nedsættende udtalelse;
Hvordan og hvor bredt ytringen er fremsat og/eller udbredt (f.eks. i medierne eller på sociale medier)
Om der er handlet forsætligt (altså bevidst eller ”med vilje”)
Ud over straf for injurier kan den krænkede part have krav på erstatning og godtgørelse for den skade, som ytringen har medført. Der kan også blive tale om, at den ansvarlige skal offentliggøre en berigtigelse eller tilbagekalde udsagnet.
INJURIER PÅ FACEBOOK
Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv tilsyneladende “hurtige” kommentarer – særligt online – kan få juridiske konsekvenser, hvis de er ærekrænkende.
Har du spørgsmål til en konkret sag om injurier, eller er du i tvivl om dine rettigheder, anbefales det at søge juridisk rådgivning hos en advokat med speciale i injuriesager.
INJURIE ADVOKAT
At være offer for nedværdigende eller krænkende udtalelser eller handlinger, kan være meget belastende. I vores arbejde har vi også fokus på de menneskelige konsekvenser, og vi er meget opmærksomme på, at den forurettede ofte har et særligt behov for støtte og forståelse.
Det kan imidlertid også være yderst intimiderende, at blive beskyldt for ærekrænkelse, hvis man f.eks. ”bare” har passet sit arbejde eller givet udtryk for noget, som man selv betragter for både korrekt og relevant.
Hos PERSSON advokatfirma har vi erfaring med at føre injuriesager for både sagsøger og sagsøgte, og vi kan sandsynligvis også hjælpe dig. Du kan læse mere her.






