Advokat med speciale i injuriesager

PERSSON advokatfirma har stor erfaring med sager om injurier, herunder private straffesager og sager om tortgodtgørelse og mortifikation.

Kontakt en advokat med speciale i injurier og ærekrænkelse:

Kontakt os i dag

Hvad er injurier?

Med ”injurier” menes ærekrænkelser, og begrebet dækker bl.a. over nedsættende og fornærmende udtalelser og handlinger, der er egnet til at skade personers eller selskabers ære og/eller omdømme.
Beskyttelsesinteressen er personens ære forstået som den pågældendes selvagtelse (æresfølelse) og i form af omdømme (”det gode navn og rygte”). I begge forgreninger drejer det sig om en vurdering af en persons egenskaber, livsførelse osv.

Inden for injuriebegrebet findes der to kategorier: Beskyldninger og værdidomme.

Beskyldninger:

Værdidomme:

Beskrivelse:

Beskyldninger er udsagn, der hævder eller antyder, at en person eller et selskab har begået (eller undladt) en bestemt handling.

Beskyldninger skal i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis forstås som påstande om fakta.

Værdidomme er udsagn, som indeholder en mere subjektiv vurdering af en person eller et selskab (value judgments).

Visse af værdidommene blev tidligere betegnet “ringeagtsytringer”. Begrebet ”værdidomme” dækker dog bredere.

Eksempler:

”X har udført sort arbejde”
”Y har stjålet af kassen”
”Z har misbrugt sin stilling”

”X er en upålidelig taber”
”Y er let på tråden”
”Z er udygtig og inkompetent”

Hvilke paragraffer omhandler injurier?

De strafferetlige regler om injurier findes i Straffelovens kap. 27 om freds- og ærekrænkelser (§§ 263 – 275 a), jf. navnlig §§ 267 og 268.

Bevisbyrden for fremsættelsen m.m. påhviler den (eventuelt) injurierede. Kontakt Eva Persson, vores advokat med speciale i injurier og ærekrænkelse, hvis du skal have vurderet en sag.

Find Straffeloven her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/976.

§267

Stk. 1. Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og 269.

§268

Den straf, der er nævnt i § 267, kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis

en alvorlig beskyldning er usand eller
en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

Hvornår er noget æreskrænkende (injurierende)?

Specialiseret rådgivning fra advokat med speciale i injurier og ærekrænkelse

Det afgørende er, om den pågældende ytring – objektivt set – er egnet til at krænke en andens ære.

Der skal foretages en generel egnethedsvurdering under de omstændigheder, hvor ytringen er fremkommet. Det har i den forbindelse ingen betydning, om en måske lidt nærtagende person føler sig krænket, hvis ytringen ikke generelt er egnet til at udgøre en ærekrænkelse.

Beskyldninger om grove strafbare forhold vil altid være omfattet af injurielovgivningen, medens udtalelser om uhøflighed, videnskabelige- og kunstneriske præstationer, intelligens, livsanskuelser samt legemlig og åndelig sundhed næsten aldrig vil være omfattet.

Grænsen for, hvornår noget er injurierende, ændrer sig dog hele tiden, og afhænger også af, hvem, ytringen retter sig imod. Visse persongrupper – f.eks. ”kendte” – skal tåle mere end andre mennesker i samfundet. Vores advokat med speciale i injurie-sager rådgiver gerne nærmere herom.

En beskyldning behøver i øvrigt ikke at være udtalt som vished. Det kan også være strafbart, at give udtryk for en mistanke, lige som en beskyldning, der er formuleret som et spørgsmål, kan være ulovlig.

Desuden er formen heller ikke afgørende: Både en mundtlig og skriftlig beskyldning eller meningstilkendegivelse er omfattet af Straffeloven, ligesom handlinger (f.eks. forhånende ord, udtryk i form af spyt mv.) og billeder er omfattet.

Der skal ved vurderingen af en beskyldning lægges vægt på den sammenhæng, som beskyldningen er fremsat i, men også, om der er et vist faktuelt grundlag for beskyldningen og/eller om den, imod hvem beskyldningen rettes, selv har givet anledning til beskyldningen (eller om beskyldningen er helt umotiveret).

Ytringsfrihed

YTRINGSFRIHED ER UDGANGSPUNKTET

Som udgangspunkt, har alle ytringsfrihed. Det betyder, at alle har ret til frit at udtrykke meninger og holdninger uden forudgående censur eller indgreb fra myndighederne. Retten indebærer også, at man frit kan søge og modtage informationer.

Ytringsfriheden gælder alle former for meningstilkendegivelser, dvs. både skriftlige og mundtlige ytringer, men også sådanne, der kommer til udtryk via handlinger. Det betyder, at alle – som udgangspunkt – frit kan skrive hvad de vil på de sociale medier eller gå på gaden, og råbe, det, de har lyst til. Kunstnere kan også – som udgangspunkt – frit udtrykke sig gennem malerier eller sange.

Ytringsfriheden er en af hjørnestenene i et demokrati.

I Danmark er ytringsfriheden beskyttet af både Grundloven (navnlig Grundlovens § 77) og EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) (navnlig EMRK art. 10). Visse persongrupper – bl.a. politikere og journalister – betragtes for at have en særlig betydning for samfundsdebatten, og har som regel en videregående ytringsfrihed.

YTRINGSFRIHED UNDER ANSVAR

Med ytringsfriheden følger imidlertid et ansvar. Man kan f.eks. stilles til ansvar, herunder evt. blive pålagt straf, hvis man overtræder reglerne i Straffelovens kap. 27 om freds- og ærekrænkelser (§§ 263 – 275 a) og/eller blive pålagt at betale tortgodtgørelse (”erstatning” for ikke-økonomisk skade), hvis man gør sig ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person (jf. Erstatningsansvarslovens § 26).

Desuden kan ytringsfriheden være begrænset af regler om tavshedspligt og/eller loyalitetspligt, ligesom Straffelovens § 266b (kendt som ”racismeparagraffen”) forbyder offentliggørelse af trusler, forhånelser eller nedværdigelser rettet mod grupper af mennesker på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.
Grænserne for, hvornår man kan blive mødt med et ansvar for sine ytringer, er imidlertid flydende.

Hos PERSSON advokatfirma repræsenterer vi politikere, meningstilkendegivere, kunstnere, journalister og andre, som bliver mødt med krav i anledning af udtalelser eller handlinger.

Senest – i sommeren 2025 – har vi fået frikendt et byrådsmedlem, som var stævnet for ytringer, der var fremsat under et lukket byrådsmøde i kommunen. Fra mødet var der af kommunens medarbejder udarbejdet referat, og referatet blev efterfølgende delt – ved en fejl bl.a. med TV2. I sagen, hvor der var tale om 15 forskellige udsagn, var der af sagsøger nedlagt påstand om straf for påståede injurier og betaling af tortgodtgørelse med kr. 200.000,00. Vi fik imidlertid byrådsmedlemmet frikendt for alle påstande, og byrådsmedlemmet blev tilkendt sagsomkostninger.

Men vi har også erfaring med at bistå erhvervsledere, kunstnere og helt ”almindelige” mennesker, som er blevet ofre for grove, særdeles ubehagelige og meget krænkende beskyldninger om f.eks. strafbare forhold.

Senest har vi bistået en advokat i et søgsmål, hvor advokaten af Østre Landsret blev tilkendt kr. 30.000,00 i tortgodtgørelse som følge af grove og helt umotiverede beskyldninger om, at advokaten skulle have ”løjet under vidneansvar” og ikke være momsregistreret. Den tidligere klient blev desuden pålagt 10 dagbøder.

Er du blevet beskyldt for ærekrænkelse eller er du selv offer for en sådan, er du meget velkommen til at kontakte vores advokat med speciale i injuriesager, Eva Persson.

Hvad er en injuriesag? – Og hvordan anlægger man en injuriesag?

En injuriesag er en retssag, der drejer sig om ærekrænkelse, altså hvor en person eller et selskab beskyldes for at have fremsat udtalelser eller foretaget handlinger, der er egnet til at skade en andens omdømme eller selvværd.

Som udgangspunkt er der tale om såkaldt ”privat påtale”. Det betyder, at det ikke er politiet/anklagemyndigheden, der rejser sagen ved domstolene, men derimod den forurettede selv.

Hvis du mener, at være udsat for injurier, skal du reagere hurtigt. Der gælder nemlig en frist på bare 6 måneder, hvis injurier skal forfølges strafferetligt. Fristen regnes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor du bliver bekendt med forholdet.

Det er stævningens indgivelse for domstolene, der afbryder 6-måneders fristen. Det er, med andre ord, ikke nok, at der rettes henvendelse til den, som har fremsat ytringerne.

Straffen for injurier

I 2018 blev reglerne om ærekrænkelse i Straffeloven ændret. Ændringerne byggede på en betænkning om freds- og ærekrænkelser (bet. 1563/2017).

Med ændringen blev strafferammen i Straffelovens § 267 ændret til fængsel i 1 år, og lovgiver forudsatte samtidigt, at bødestraffen for freds- og æreskrænkelser skulle tredobles i forhold til det hidtidige niveau.

Dersom en alvorlig beskyldning er usand eller en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem et massemedie – f.eks. på sociale medier – og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede, er straffen – ifølge Straffelovens § 268 – helt op til 2 års fængsel. Denne strafferamme er dog aldrig blevet udnyttet.

Retten til tortgodgørelse – din erstatning for injurier

RETTEN TIL ØKONOMISK KOMPENSATION

Ved injurier, kan den forurettede være berettiget til tortgodtgørelse efter Erstatningsansvarslovens § 26. Med ”tort” menes der erstatning for ikke-økonomisk skade, som følge af en krænkelse af ens frihed, fred, ære eller person.

Ved udmålingen af tortgodtgørelsen tages der hensyn til krænkelsens grovhed, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt.

I Danmark har vi ikke for vane at tildele store tortgodtgørelser for ærekrænkelse, og niveauet ligger typisk i omegnen af kr. 10.000,00-50.000,00.

Hvad kan vi hjælpe med?

Det er utrolig ubehageligt, at være offer for nedsættende og fornærmende udtalelser og handlinger. De menneskelige aspekter fylder meget, når vi behandler injuriesagerne, og vi er meget bevidste om, at den forurettede har et særligt behov for omsorg og forståelse.

Det kan imidlertid også være yderst intimiderende, at blive beskyldt for ærekrænkelse, hvis man f.eks. ”bare” har passet sit arbejde eller givet udtryk for noget, som man selv betragter for både korrekt og relevant.

Hos PERSSON advokatfirma har vi erfaring med at føre injuriesager for både sagsøger og sagsøgte, og vi kan sandsynligvis også hjælpe dig.

Som et af få advokatfirmaer, tilbyder vi rådgivning om injuriesager via vores hotline (telefon: +45 2210 3302), hvor vores advokat med speciale i injuriesager også står til rådighed i weekenden, såfremt der er tale om uopsættelige spørgsmål.